Indledning

Grønlands Statistik har fået udarbejdet en sammenligning af forbrugerprisniveauet i Grønland og Danmark. Prisundersøgelsen er blevet udarbejdet af Danmarks Statistik, som har sammenlignet prisniveauerne for juli 2016 i samarbejde med Grønlands Statistik. Resultaterne og metoden er beskrevet her.

 

Resultatet af prissammenligningen

Resultatet er opgjort for Samtlige varer og tjenester for det private forbrug, og opdelt på 12 hovedgrupper. Resultatet viser, at Grønland har et samlet prisniveau, der er 6,3 procent højere end Danmarks, I praksis betyder det, at det samlede gennemsnitlige prisniveau er en smule højere i Grønland end Danmark.

 

Oversigt 1. Prissammenligning Grønland og Danmark, Indeks 100 = DK

 

 

Vægte, Danmark

Vægte, Grønland

Prisindeks DK =100

0

Samtlige varer og tjenester ..................

100,0

100,0

106,3

1

Fødevarer og ikke alkoholiske drikkevarer .........

12,2

22,3

136,4

2

Alkoholiske drikkevarer og tobak ................

3,9

11,4

196,7

3

Beklædning og fodtøj ........................

4,6

3,6

99,6

4

Bolig, vand, elektricitet, gas, mv. ................

29,4

24,2

87,9

5

Boligudstyr, husholdningsudstyr, mv. ............

5,2

2,4

119,6

6

Sundhedsvæsen ...........................

3,1

0,7

117,5

7

Transport .................................

11,8

6,5

99,3

8

Kommunikation .............................

2,1

3,3

159,9

9

Fritid og kultur ..............................

10,9

8,6

109,6

10

Uddannelse ...............................

0,9

0,1

41,3

11

Restauranter og hoteller ......................

6,2

7,2

101,3

12

Diverse varer og tjenesteydelser ................

9,6

9,7

79,2

Kilde: http://bank.stat.gl/prdpli

 

 

 

Prisforskel i de enkelte hovedgrupper

Der er stor forskel i prisniveauet i de 12 hovedgrupper. Niveauet for Alkoholiske drikkevarer og tobak er 96,7 pct. højere i Grønland i forhold til Danmark og Kommunikation er 59,9 pct. højere i Grønland end Danmark. Hvorimod Bolig, vand, elektricitet, gas, mv. er 12,1 pct. lavere i Grønland end i Danmark, og Diverse varer og tjenesteydelser er 20,8 pct. lavere i Grønland end Danmark.

 

Varegruppernes betydning for resultatet samtlige vare og tjenester

Vægtene for de enkelte hovedgrupper er afgørende for, hvilken betydning prisforskellen har for forskellen i det samlede prisniveau. Bolig, vand, elektricitet, gas, mv. har en stor betydning, fordi den har en stor vægt både i Grønland og i Danmark. Derimod har Uddannelse en lille vægt, da det gælder for både Grønland og Danmark, at uddannelse ofte bliver betalt af det offentlige, så hovedgruppen Uddannelse fylder relativt lidt i det private forbrug.

 

Enkelte varegrupper der har en stor vægt og hvor prisprisniveauet er 5 pct. højere eller mere i Grønland i forhold til Danmark er, brød og korn produkter, kød, sukkervarer, marmelade, chokolade mv., mineralvand, sodavand, frugt- og grønsagsjuice, alkohol, tobak, møbler og boligudstyr, transporttjenester, teletjenester, audiovisuelt og fotografisk udstyr og databehandlingsudstyr, andet tilbehør til fritid mv. og personlig pleje.

 

Varegrupper, der har en stor vægt og hvor prisniveauet er 5 pct. lavere eller mere i Grønland i forhold til Danmark er, fisk, husleje, vand, brændsel, el, gas og varme, drift af personlige transportmidler, forsikringer og andre tjenester inkl. finansielle tjenester.

 

Sidst i denne publikation er prisniveauet opgjort for de enkelte varegrupper, prisniveauindekset er her opgjort lidt mere detaljeret end vist i oversigt 1.